Tegnarkiv er et supplement til Ordbog over Dansk Tegnsprog
Hvor ordbogens artikler bygger på dokumenteret og redaktionelt bearbejdet materiale, indeholder tegnarkivet tegn, som redaktionen har registreret som værende i brug i dansk tegnsprog, men som ikke er endnu færdiganalyseret eller opfylder alle krav for optagelse i ordbogen.
Tegnene i tegnarkivet kan være indsamlet gennem henvendelser fra brugere, observationer i sprogmiljøet eller foreløbige fund i korpusmaterialet. De er ikke nødvendigvis undersøgt i samme omfang som ordbogens øvrige artikler, og oplysningerne kan derfor være ufuldstændige eller ændre sig i den videre redaktionelle behandling.
Tegnarkivet skal ses om et arbejds- og dokumentationsområde, der synliggør tegn, som redaktionen er opmærksom på, og som på et senere tidspunkt kan danne grundlag for nye ordbogsartikler.
Principper for tegnarkiv:
- Tegnene er registreret på baggrund af observationer, brugerhenvendelser eller foreløbige fund i korpusmaterialet, men den endelige dokumentation og analyse kan mangle.
- Tegnarkivet kan indeholde tegn, hvis udbredelse endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt.
- Tegnarkivet kan indeholde tegn, som forventes at indgå i sprogbeskrivelsen, men hvor den redaktionelle beskrivelse endnu ikke er afsluttet.
- Tegn i tegnarkivet er ikke ordbogsartikler, men foreløbigt registrerede tegn, som afventer nærmere analyse og dokumentation.
Ordbogens principper kan læses her.
Redaktionen, oktober 2026.
